ISPS-rådgivning
Nordic Crisis Management A/S tilbyder rådgivning indenfor ISPS-koden. Vi vil kunne yde bistand i forbindelse med revidering og opdatering af sikringsplanen for den enkelte havnefacilitet, samt hvis der er opstået yderligere behov i forbindelse med ændringer i de nationale regler.
ISPS-årsaftale
Nordic Crisis Management A/S har indgået ISPS årsaftaler med ca. 200 havnefaciliteter i Norge og Sverige. Formålet med årsaftalerne er at sikre at havnefaciliteterne opfylder alle myndighedskrav i det løbende sikringsarbejde.
Intern revision
Nordic Crisis Management A/S tilbyder intern revision og gennemgang af planer. Dette kan vi gøre uafhængig af indgåede aftaler. Vi har gennemført en række interne revisioner på forskellige havnefaciliteter.
Sårbarhedsvurdering og sikringsplan
Det er kun Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen eller en godkendt Recognized Security Organizations (RSO) som må udarbejde en sårbarhedsvurdering. Hvis det er en RSO som udarbejder sårbarhedsvurderingen, skal denne godkendes af Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen.
- § 2 og 9 i Bekendtgørelse nr. 1283 af 26. august 2020 om sikring af havnefaciliteter fremgår følgende udarbejdelse af sårbarhedsvurdering:
Sårbarhedsvurderingen er et dokument, i hvilket sårbarheden af en havnefacilitet vurderes. Vurderingen skal som minimum inkludere en udpegelse af ejendom og infrastruktur, som det er vigtigt at beskytte, samt en identificering af trusler mod og svagheder ved disse. Ligeledes skal der udpeges foranstaltninger, som skal sættes i værk for at imødegå sårbarheden.
Det skal udarbejdes en sårbarhedsvurdering for hver havnefacilitet.
Sårbarhedsvurderinger skal være udarbejdet af en anerkendt sikringsorganisation (RSO) i samarbejde med det lokale politi, men kan i særlige tilfælde være udarbejdet af Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen. En sårbarhedsvurdering som er udarbejdet af en RSO skal godkendes af Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen.
Sårbarhedsvurderingen skal som minimum opfylde kravene i forordningen, SOLAS-konventionen og ISPS-koden.
For at opfylde kravene fra Forordningen og ISPS-koden har Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen udarbejdet en skabelon, som trådte i kraft 1. oktober 2020, og som skal anvendes ved udarbejdelse af en sårbarhedsvurdering.
Se også:
Vil du vide mere?
Udfyld kontaktskemaet herunder så tager vi en snak.